Tandretning med Inman Aligner er til kosmetisk retning af mindre tandstillingsproblemer af fortænderne.
Behandlingen er en skånsom og enkel metode ved brug af en aftagelig skinne.
Behandling med Inman Aligner er en kortvarig og sikker behandling, hvor behandlingen typisk strækker sig mellem 9 og 16 uger, hvor skinnen skal anvendes 18 - 20 timer i døgnet.
Inman Aligner skinnen presser / trækker dine fortænder på plads i tandbuen. Under behandlingen kommer du til jævnlige kontroller, typisk hver anden uge, så udviklingen følges tæt under hele behandlingen.
Som efter enhver anden tandregulering, skal tænderne holdes på plads efterfølgende, enten med en tråd på bagsiden af tænderne og / eller en fikserings skinne til at sove med.