LiteWire er en behandlingsmetode der fokuserer på dine forreste tænder og er en diskret fast bøjle fremstillet i tandfarvede materialer af højeste kvalitet. Vi er beliggende i København K (indre by), men kan hjælpe kunder fra hele København og Frederiksberg med denne behandlingsmetode.
Få smukke lige fortænder med LiteWire
LiteWire kan rette skæve, trangstillede og roterede fortænder. Har du mellemrum mellem dine fortænder, er det ofte også muligt at lukke eller reducere disse med LiteWire. Da LiteWire bøjlen oftest kun sidder på de forreste tænder, vil der ikke blive flyttet på de bageste tænder, og der vil dermed ikke ændres på sammenbiddet.
Behandlingstiden er kortvarig og er meget nem at være i behandling med. LiteWire virker ved at flytte dine tænder nænsomt over en periode på ca. 6 måneder. Det kan gøres så hurtigt, fordi der udelukkende fokuseres på dine forreste tænder - dem du bruger, når du smiler.
Behandlingsforløbet
Såfremt dine tænder er meget trangstillede, vil tandlægen sandsynligvis foretage en minimal slibning af emaljen mellem tænderne, så der kan blive plads til at alle tænderne kan sidde helt lige. Tandlægen vil som regel se dig med 2-4 ugers mellemrum, hvor LiteWire apparaturet kontrolleres og evt. justeres i forhold til dine tænders nye position.